I en travl verden, hvor vi ofte bliver fanget i hverdagens hektiske rytme, glemmer vi nemt at sætte pris på de små ting i livet. I virkeligheden er de små ting, de store ting, hvis du spørger mig.
Det er alt for nemt, at tage det vi kan for givet. Hvad nu, hvis du skulle undvære dit dejlige varme bad om morgenen, eller du ikke var i stand til selv, at bevæge dig rundt på egne ben? Vidste du at taknemmelighed for de små glæder i hverdagen, kan have en stor positiv indvirkning på vores liv og velvære?
Skab positivitet ved at sige tak for de små ting, det sender positive frekvenser til dit sind. Det hjælper dig med at fokusere på det, der går godt, i stedet for det, der går galt. Når du gør det til en vane at være taknemmelige for hverdagens små glæder; som en smilende fremmed, en kop varm kaffe eller solskin, kan du begynde at opleve en mere positiv holdning til livet generelt. Det du vander vokser simpelthen.
Få dybere, stærkere og mere nærende relationer ved at udtrykke din taknemmelighed over for venner, familie og kolleger for de små tjenester og venligheder, du får af dem. Det viser, at du værdsætter dem og deres indsats, og baner vejen for oplevelse af samhørighed og nærvær.
Dit stressniveau reduceres når du er taknemmelig for de små glæder i hverdagen. Det hjælper dig med at sætte tingene i perspektiv og mindsker følelsen af overvældelse. I stedet for at fokusere på alt det, du ønsker, begynder du at værdsætte alt det, du allerede har. Smart ikk!
Forskning viser faktisk at din mentale sundhed fremmes, når du udtrykker taknemmelighed regelmæssigt, samtidig med har det en positiv indvirkning på din mentale sundhed. Taknemmelighed kan mindske symptomer på angst og depression og øge vores følelse af velvære.
Du motiveres til at give tilbage, når du oplever taknemmelighed for det, du har. Dette skaber en positiv cyklus, hvor vi alle drager fordel af hinandens venlighed og generøsitet.
Så lad os huske at sige tak for de små ting i hverdagen. Det koster gratis og gør en verden til forskel både for dig selv og andre omkring dig.
Jeg mener livet er lige nu og hvad er vi alene - uden naturen - venner – familie – kollegaer – vores krop som hjælper os hver eneste dag med at komme fra A-B. Bare stort tak herfra og dejlig dag derude.
Kærligst Dorthe Broeng
Comments