TINA ELDRUP PEDERSEN
Tina Eldrup Pedersen
Tina Pedersen er ejer og fast senior underviser hos Dansk Mindfulness Akademi.
Tina har rejst rundt til mange steder i verden på trods af kroniske smerter og afhængighed af kørestol. Hun har mødt Dalai Lama og har arbejdet med meditation og personlig udvikling igennem en lang årrække. Hver dag bruger hun selv mindfulness til at håndtere smerte og deltager på trods af sine hindringer i videre uddannelse indenfor psykologiske emner, coaching og de Buddhistiske vinkler omkring mindfulness.
Tina har ud over sin akademiske baggrund en solid erfaring og uddannelsesmæssig bagrund indenfor blandt andet Coaching, NLP, Enneagram træning, Stress og smertehåndtering samt Mindfulness.
Tina har undervist på Mindfulness Konsulentuddannelse siden 2011 og på en lang række af mindfulness forløb for deltagere med smerter, stress, angst og depression. Tina har selv praktiseret mindfulness og meditation i mere end 15 år.
Tina’s specialer er indenfor håndtering af kroniske smerter og den stresstilstand smerterne sætter kroppen i, samt Mindfulness.
Har modtaget træning, undervisning og belæringer af blandt andre:
• Dalai Lama
• Tsewang Amadou Diawara
• Dupsing Rinpoche
• Shangpa Rinpoche
• John Overdurf, Neuroenergetic HNLP
• Anthony Robbins, Robbins International
• Saki Santorelli, Center for Mindfulness, University of Massachusetts
• Jon Kabat-Zinn, Center for Mindfulness, University of Massachusetts
• Anne Michel, Vipassena og Insight Dialogue lærer, Schweiz
• The Leadership and Coaching Group, Danmark
• Dansk Mindfulness Akademi Aps., Danmark
• Vælds Uddannelse og Coaching
"Tiden sammen med Tina, underviser fra Dansk Mindfulness Akademi, samt de andre deltagere er ved at være slut. Jeg har lært så meget, både personligt, men også fagligt. Tina er en fantastisk formidler af det teoretiske og en fantastisk mindfulness guide. Hendes ro, stemme, "autoritet" og fundering i mindfulness er en kæmpe gave og inspiration for mig. Jeg har fået helt konkrete værktøjer med mig. Redskaber til egen praksis såvel som fremtidig praksis som mindfulness instruktør/-konsulent.
”Practice what you preach”. I mit individuelle såvel som mit gruppeforløb forud for eksamen, faldt det mig relativt nemt, eller ægte, er måske et bedre ord, at tale om mindfulness, undervise og vejlede i mindfulness, fordi jeg har opnået en forholdsvis regelmæssig og vedholden praksis selv. Jeg har fokus på både den formelle og den uformelle træning. Jeg oplever at tage nærværet og opmærksomheden med mig i min dag (de fleste dage), jeg oplever, at jeg lægger mærke til, at jeg responderer oftere fremfor at reagere.
Sådan er det naturligvis ikke hver gang, men i situationer, hvor jeg tidligere efterfølgende har haft en ærgerlig fornemmelse, været ked af min egen adfærd, lægger jeg mærke til en forandring. I dag mærker jeg, og lægger virkelig mærke til, det at gøre vs at være. Jeg lægger mærke til, når et ubehag sniger sig ind, og lægger mærke til min indskydelse til at ”trække” i autopiloten, eller at tage kontakt til mit indre, fx mit åndedræt.
Mindfulness er kommet ind i mit liv for at blive, personligt og fagligt. Det er en uendelig rejse jeg er startet på. Jeg glæder mig over den, og er taknemmelig for den."
Tina Halvorsen, diætist, coach og mindfuness konsulent
Contact
I'm always looking for new and exciting opportunities. Let's connect.
Mobil 30247313